fredag den 19. oktober 2012

Løgimoses Pandekager

Pandekager er altid et hit, så jeg inviterede de søde uni-piger over til en omgang pndekager og varm kakao i vores efterårsferie. Super hyggeligt:)
Til pandekagerne var der flere slags marmelade, ahornsirup, sukkerdrys og nutella.
Indtil at jeg prøvede denne opskrift havde jeg ikke fundet den perfekte, men det har jeg nu. Søde, bløde og virkeligt velsmagende pandekager, der er ganske nemme at stege.
Opskriften er fra "Løgimose Vinter", men jeg tilsatte så selv citronskal og en vaniljestang, for det synes jeg hører sig til:)
Normalt holder jeg mine pandekager varme i ovnen og så kan de godt blive lidt tørre. I bogen anbefaler de, at man ligger pandekagerne på en tallerken, der står over en gryde kogende vand. Det virkede super godt, for pandekagerne forblev bløde og meget varme. De skal bare lige drysses med lidt sukker mellem hvert lag.

Løgimoses Pandekager (10-12 stk.)
5 æg
50 g. sukker
1 vaniljestang
175 g. mel
1 knsp. salt
5 dl. mælk
175 g. smeltet smør
skal af ½ usprøjtet citron
lit smør til stegning + ekstra sukker til drys

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mos dem sammen med sukkeret.
Pisk vaniljesukker, æg, mel, salt og citronskal sammen.
Pisk mælken i og derefter det smeltede smør.
Lad dejen hvile køligt en times tid.
Steg pandekagerne i en lille bitte smule smør på en lille pandekagepande.
Hold dem lune.

Ingen kommentarer: